Nu kommer fjernvarmen til Hobro Syd og Hørby Skoleby

Kommunen godkendte projektet i efteråret 2015, og økonomien er nu faldet på plads, så udvidelsen bliver en realitet.

Tilslutning til kr. 0,-

Du bliver tilsluttet, uden at skulle have penge op af lommen her og nu.

Når din VVS-montør har afmonteret dit fyr, sørger vi også for at fjerne det. Det eneste, du betaler, når du bliver tilsluttet, er selve montagen i din bolig. Det kræver typisk en dags arbejde for en VVS-installatør plus de materialer, der skal til.

Tilbuddet gælder kun, når du benytter en af vores samarbejdspartnere, når den nye unit skal tilsluttes. De giver gerne et tilbud, inden du beslutter dig. 

Din varmeforsyning bliver sikret til fremtiden

Frem for alt er fjernvarmen din sikkerhed for, du altid har varme - også når Danmark udfaser de fossile brændsler i de kommende år.

Vi sørger for både udvikling, drift og vedligeholdelse af fjernvarmesystemet, og vi tager ansvaret for den unit, der bliver sat op hos dig.

Når vi udvider forsyningen til nye områder i 2018, bliver størstedelen af varmen produceret på et splinternyt fossilfrit flisværk, der bliver opført på Lupinvej.

Prisen er blevet endnu bedre

Hvad kommer fjernvarmen til at koste i brug? Det kan du beregne på vores prisberegner. Husk, at beregningen er vejledende.

Hvis du har naturgas i dag, vil fjernvarmen typisk være lidt billigere. Hvis du har olie, er fjernvarmen betydeligt billigere.

Hvilke områder der berør