Historie 1965 - 2017

Starten i 1965

Hobro Varmeværk startede med at levere varme den 2 januar 1965. Varme blev fra starten produceret på 3 oliefyrede kedelanlæg på Hostrupvej. Ved den første ordinære generalforsamling den 26 august 1965 var der tilsluttet 433 forbrugere. Som brændsel blev anvendt "svær fuelolie" som på daværende tidspunkt kostede ca. 100,00 kr. pr. 1000 kg. I dag er priser ca. 8.500 kr. pr. 1000 kg.
Planen var fra starten, at hele Hobro skulle have fjernvarme, men man startede i den nordlige del af byen, hvor der var størst tilslutning.

Det var det rådgivende firma Studstrup og Østgaard der sammen med vvs firmaet Ryø, der stod for fjernvarmeprojektet. Fjernvarmerørene blev lagt i kanaler af betonskåle på legasadler og isoleret med cellebeton, som man gjorde på den tid. På grund af de store højdeforskelle i Hobro og fjernvarmetemperaturer op til 120 grader, blev alle installationer forsynet med en varmeveksler. Opstarten gik uden større problemer.

De første problemfyldte drifts år.

Allerede på generalforsamlingen i 1967 blev det oplyst, at man havde været plaget af mange reparationer på ledningsnettet og disse problemer fortsatte i mange år fremefter. I de første år blev en del af reparationerne betalt af entreprenøren som garanti. Men den grundlæggende årsag til de mange reparationer var vandindtrængning i fjernvarmekanalerne fra kildevæld og trykvand som der er meget af i Hobro. Under projekteringen havde en kommuneingeniør desværre nægtet tilladelse til at føre et dræn fra fjernvarmekanalerne over i kloakken. Det medførte at isoleringen blev våd og rørene tærede på rekordtid. Udgifter til reparationer var der nok af, og de mange opgravninger i vejene hvor der dampede op af, gjorde at fjernvarmen ikke var spor populær, og derfor blev fjernvarmen ikke udbredt til hele byen.

Energikriser og varmeplan

Den første energikrise rammer Danmark i fyringssæsonen 1973-74. priserne stiger og forbrugerne sparer på varmen. På dette tidspunkt er der 594 forbrugere tilsluttet.

I 1981 rammes hele verden af endnu en energikrise, som medfører, at fuelolien på et år stiger fra 1.350 til 2.350 kr. pr. 1000 kg. Prisstigningen burde ikke have den store betydning for Hobro Varmeværk, for i 1979 havde Hobro og 4 omegns Kommune vedtaget at bygge et affaldsforbrændingsanlæg i Hobro og levere varme til Hobro Varmeværk. Forbrændingsanlægget startede med at levere varme d. 25. september 1981 og i samme takt som olien steg, steg varmeprisen også fra forbrændingsanlægget. Disse prisstigninger var Hobro Varmeværk ikke enige i, så allerede et år efter at samarbejdet startede, var man dybt uenige.

Som resultat af energikriserne vedtog Danmark en ambitiøs energiplan for at udnytte gassen i Nordsøen. I den forbindelse fik kommunerne til opgave at finde afsætning for gassen. I Hobro resulterede det i, at der blev tegnet en ring omkring Hobro Varmeværks forsyningsområde og vedtog at der skulle være gasopvarmning i resten af Hobro.

Udvikling

I midten af 70erne begyndte der at komme fjernvarmerør, der kunne holde til at være nedgravet i Hobros veje. Herfra gik det langsomt fremad for Hobro Varmeværk. Hobro Varmeværks priser var som følge af mange reparationer dyr i de første 15 år og de høje priser på varme fra forbrændingsanlægget fastholdt den høje fjernvarmepris til midten af 80erne.

I 1983-84 blev det muligt for Hobro Varmeværk at fyre med afgiftsfri fiskeolie og det medførte en positiv vending i Hobro Varmeværks historie. Ikke alene var olien billigere end fuelolien, men også varmen fra forbrændingsanlægget blev billigere, da de blev presset af det billige alternativ. I 1987 vedtog og startede Hobro Varmeværk en omfattende udskiftning af det meste af ledningsnettet og da prisen på fjernvarmen nu var blevet konkurrencedygtig med oliefyrene, blev der igangsat en salgskampagne, for at få flere på ledningsnettet. Under mottoet, plant et træ og vælt en skorsten, forsvandt flere og flere af de rygende skorstene, til fordel for fjernvarme.

Tilslutningen gik så godt, af der i 1990 manglede energi til fjernvarmenettet og der blev indledt et samarbejde med Danogips hvor Hobro Varmeværk helt gratis fik stillet overskuds damp fra en tørringsproces til rådighed. Når Hobro Varmeværk havde afskrevet deres anlægsinvestering, skulle Danogips have en fair betaling for varmen.

I perioden fra ca. 1985 til 1995 gik Hobro Varmeværk fra at være blandt landets dyreste, til at være blandt de billigste og der har vi holdt os lige siden.

I 1996 startede Hobro Varmeværk udskiftningen af målere fra kubikmeter- til energimålere. Udskiftningen skete over 5 år, af forskellige hensyn, så i 2001 overgik forbrugerne til betaling efter hvor meget energi de brugte og ikke efter hvor meget vand de cirkulerede.

I 1999 ønskede kommunen det ca. 20 år gamle fælleskommunale forbrændingsanlæg udskiftet til et, der var næsten dobbelt så stort. Hobro Varmeværk indgik kontrakt med I/S Fælles Forbrænding om levering af varme det samme år, og det nye værk blev idriftsat i 2002

Siden 2003 har Hobro Varmeværk i samarbejde med I/S Fælles Forbrænding flere gange forsøgt at udvide fjernvarmens forsyningsområde ind i gasområdet. Planerne er dog aldrig blevet ført ud i livet, pga. uenigheder med gasselskabet.

Samarbejde mellem I/S Fælles Forbrænding og Hobro Varmeværk har også været en hindring for udvidelsen, og i 2012 blev I/S Fælles Forbrænding og Hobro Varmeværk direkte konkurrenter til at foretage udvidelsen, hvilket ikke har gjort planerne nemmere.

Den store tilgang af forbrugere, samtidig med udvidelsesplaner gjorde, at der i 2005 blev planlagt ekstra spids- og reservelast kapacitet. På varmecentrale på Hostrupvej var der ikke plads til udvidelse, så efter en del problemer med placering af en ny varmecentral, blev der i 2009 opstarte en Biooliekedel på Lupinvej 21.

Administration

I løbet af årene var Hobro Varmeværk vokset til ca. 1.500 forbrugere. I 2009 blev det derfor bygget en kontorbygning på Lupinvej 21 og Hobro Varmeværk etablerede selvstændig administration i 2010, 45 år efter opstarten af værket. De først godt 10 år var det en folkevalgt kasserer der forstod arbejdet og sidenhen blev regnskab og administration overtaget af en revisor, der sammen med sit firma forestod administrationen i godt 35 år.